Case: Kørekort i farezonen

Vi taler meget om, hvordan vi rent faktisk praktisk kan opnå overensstemmelse i det virkelige liv. Det er nemmere sagt end gjort.

Her er en lille case om hvordan vi fik løst, at en af vores unge trods mange forhindringer alligevel fik taget kørekort. 

Om overensstemmelse

 

Når en ny beboer indskrives på Botilbudet, afklarer vi med vedkommende (og med hans anbringende kommune), hvad der for ham er mest vigtigt at satse på: udviklingsmæssigt og færdighedsmæssigt. Vi lægger herefter en plan sammen med ham for, hvad der skal til – og i hvilke tempi. Denne plan følger vi jævnligt op på, tager stikkene hjem og lægger ny og videre plan.

Nøgleordet i denne proces er: Overensstemmelse. 

Overensstemmelse i praksis

 

Overensstemmelse kan være nemmere sagt end gjort. Ofte vil der skulle mange forsøg til og mange – daglige – justeringer. Det er heller ikke konfliktfrit. Medarbejderne vil skulle finde på ideer til den bedste udgang på en myriade af små og store konflikter hver dag. 

Case om et kørekort i farezonen

 

En ung mand har som en af sine drømme og mål, at tage et kørekort. Han går i gang sammen med en anden ung. Teorien er ikke let, da begge de unge mænd har svært ved at læse. Den praktiske del fungerer fint. Kørelæreren tror på dem begge.

Så kommer der besked fra embedslægen, som ønsker mere dokumentation for at give grønt lys for én af de unge. Den unge mand mister modet og bliver meget frustreret og så kan det hele være lige meget.

Pædagogen tager med til lægen, og aftaler at indsamle mere viden om den unges sindstilsstand. Han indsamler derefter udtalelser fra andre, der kender den unge mand, og derefter kommer tilladelsen og projektet kan gå videre. 

Sådan gjorde vi

 

Pædagogen har først i samarbejde med de andre i personalegruppen analyseret, hvad der er beboerens situation – hvor er styrkeområderne, hvad er det næste, der skal ske og hvordan skal det ske – og hvorfor.
Så har kontaktpersonen aftalt planen med beboeren. Herefter skal den føres ud i virkeligheden. Og her støder der masser af hændelser til, der skal håndteres  – og sådan får vi løst problemerne et ad gangen.

Flere artikler om pædagogik:

Inklusion i praksis

Inklusion i praksis

Botilbudet i lægger vægt på, at alle mennesker her på stedet lærer, at forskellighed ikke er forhindring, men at forskellighed er udtryk for mangfoldighed. Vi gør et stort nummer ud af, at der skal være plads til at alle – uanset størrelsen og arten af deres bidrag.

Kampagne for at samle affald på Rømø

Kampagne for at samle affald på Rømø

Kampagne for at samle affald på Rømø Havet optager omkring 71% af jordoverfladen, og dens balance er central for en bæredygtig fremtid. Miljøministeriet skriver: Hvert år driver mere end 1.000 tons affald i land på danske strande — og det er kun toppen af isbjerget,...

Vi er tusindkunstnere

Vi er tusindkunstnere

Beboernes drømme af alle slags skal italesættes og  tages alvorligt. Det er vores opgave at hjælpe med, iscenesætte og garantere miljøet således, at den henviste beboer selv begynder at opdage, at han kan, at han er regnet og at han kan lære mere.

ADL i praksis

ADL i praksis

I det daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på almindelig daglig levevis. Det er ydmygt og vedvarende arbejde som handler om at højne beboerens almene velbefindende ved, at han anspores til at holde god hygiejne osv.

Case: Tandlægeskræk

Case: Tandlægeskræk

Vi taler meget om, hvordan vi rent faktisk praktisk kan opnå overensstemmelse i det virkelige liv. Det er nemmere sagt end gjort. Det kan være at man gerne vil, men ikke tør? Her er en lille case om et svært tilfælde af tandlægeskræk. 

Dokumentation

Dokumentation

Det daglige socialpædagogiske arbejde bygger på observationer af beboerne og deraf følgende dokumentation og evaluering i Dagbogsprogrammet. Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af praksis.

NADA behandling

NADA behandling

NADA er en forkortelse af National Acupuncture Detoxification Association. NADA er en behandlingsform, der er baseret på øreakupunktur. Det er et system, der får den enkelte mere i balance, og metoden genskaber indre ro og fokus for den enkelte.

En pædagogisk metode: KRAP

En pædagogisk metode: KRAP

KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik. KRAP er en konkret metode til at blive bevidst om betydningen af at gøre det, man siger, man vil gøre og følge op på, om det gik godt på en positiv og anerkendende måde.