Case: Tandlægeskræk!

Vi taler meget om, hvordan vi rent faktisk praktisk kan opnå overensstemmelse i det virkelige liv. Det er nemmere sagt end gjort. Her er en lille case om hvordan vi håndterede et svært tilfælde af tandlægeskræk.  

Om overensstemmelse

Når en ny beboer indskrives på Botilbuddet, afklarer vi med vedkommende (og med hans anbringende kommune), hvad der for ham er mest vigtigt at satse på: udviklingsmæssigt og færdighedsmæssigt. Vi lægger herefter en plan sammen med ham for, hvad der skal til – og i hvilke tempi. Denne plan følger vi jævnligt op på, tager stikkene hjem og lægger ny og videre plan. Nøgleordet i denne proces er: Overensstemmelse.  

Overensstemmelse i praksis

Overensstemmelse kan være nemmere sagt end gjort. Ofte vil der skulle mange forsøg til og mange – daglige – justeringer. Det er heller ikke konfliktfrit. Medarbejderne vil skulle finde på ideer til den bedste udgang på en myriade af små og store konflikter hver dag.  

Case om tandpine og tandlægeskræk

En beboer har et stort problem med tandpine. Tidlige oplevelser har gjort, at den unge mand helt har opgivet at gå til tandlæge. Samtidig har han et højt forbrug af slik og cola hvilket har medført huller. Tidligere tandlægeforsøg er strandet på, at den unge mand løb sin vej, når tandlægen kom med en sprøjte. Vi begynder derfor i det små. Samtale med vores særlige tandlæge, som er uddannet i fht. og har erfaringer med tandlægeskræk. Aftalen er: “ingen behandling første dag” – men kursus i tandbørstning. Derefter kontrol. Nu går det bedre med at passe tænderne. Tandlægen har anbefalet at få lavet alle huller under fuld bedøvelse. Fint! Men hvad gør man så, når man nu har svært ved at faste og lade være med at ryge i seks timer inden operationen? Der laves en aftale med en af vores praktikanter, at vedkommende bliver oppe sammen med den unge mand hele natten, indtil seks timer inden der skal køres til tandlægeoperationen. Så sover de lidt, og kører derefter til tandlægeaftalen fastende.

Flere artikler om pædagogik:

Inklusion i praksis

Inklusion i praksis

Botilbudet i lægger vægt på, at alle mennesker her på stedet lærer, at forskellighed ikke er forhindring, men at forskellighed er udtryk for mangfoldighed. Vi gør et stort nummer ud af, at der skal være plads til at alle – uanset størrelsen og arten af deres bidrag.

Kampagne for at samle affald på Rømø

Kampagne for at samle affald på Rømø

Kampagne for at samle affald på Rømø Havet optager omkring 71% af jordoverfladen, og dens balance er central for en bæredygtig fremtid. Miljøministeriet skriver: Hvert år driver mere end 1.000 tons affald i land på danske strande — og det er kun toppen af isbjerget,...

Vi er tusindkunstnere

Vi er tusindkunstnere

Beboernes drømme af alle slags skal italesættes og  tages alvorligt. Det er vores opgave at hjælpe med, iscenesætte og garantere miljøet således, at den henviste beboer selv begynder at opdage, at han kan, at han er regnet og at han kan lære mere.

ADL i praksis

ADL i praksis

I det daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på almindelig daglig levevis. Det er ydmygt og vedvarende arbejde som handler om at højne beboerens almene velbefindende ved, at han anspores til at holde god hygiejne osv.

Case: Kørekort i farezonen

Case: Kørekort i farezonen

En ung mand har som en af sine drømme og mål, at tage et kørekort. Han går i gang sammen med en anden ung. Teorien er ikke let, da begge de unge mænd har svært ved at læse. Det praktiske går godt og kørelæreren tror på ham. Men embedslægen er i tvivl.

Dokumentation

Dokumentation

Det daglige socialpædagogiske arbejde bygger på observationer af beboerne og deraf følgende dokumentation og evaluering i Dagbogsprogrammet. Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af praksis.

NADA behandling

NADA behandling

NADA er en forkortelse af National Acupuncture Detoxification Association. NADA er en behandlingsform, der er baseret på øreakupunktur. Det er et system, der får den enkelte mere i balance, og metoden genskaber indre ro og fokus for den enkelte.

En pædagogisk metode: KRAP

En pædagogisk metode: KRAP

KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik. KRAP er en konkret metode til at blive bevidst om betydningen af at gøre det, man siger, man vil gøre og følge op på, om det gik godt på en positiv og anerkendende måde.