En pædagogisk metode: KRAP

KRAP er en pædagogisk metode, der bygger på en bred vifte af teorier, hentet fra blandt andet de kognitive behandlingsformer, den positive psykologi herunder A.I. “Appreciative Inquiry”, systemisk og narrativ psykologi, almen udviklingspsykologi, der bidrager med viden om beskyttelses- og risikofaktorers betydning for et menneskes personlighedsdannelse og hverdagshandlinger. Ligeledes viden fra organisationspsykologien om, hvad der fremmer trivsel og arbejdsglæde. KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik. KRAP er en konkret metode til at blive bevidst om betydningen af at gøre det, man siger, man vil gøre og følge op på, om det gik godt på en positiv og anerkendende måde. Altså skabe en forandring, der gør en forskel. Kognitiv vil sige, at vores individuelle måde at fortolke og vurdere en situation på afhænger af hvilke tanker, følelser og sanser, der aktiveres. Dette motiverer så vores handlinger. Ofte har to mennesker vidt forskellige opfattelser af den samme situation, afhængig af erfaringer og tidligere oplevelser, samt hvilke forventninger vi har fremadrettet.

Ressourcefokuseret handler om, at alle mennesker indeholder ressourcer. Al adfærd og måder at være sammen med andre mennesker på, handler om, at vi dybest set altid gør det bedste, vi kan i en given situation, med de mennesker og de udfoldelsesmuligheder, der er til stede. Velvidende at ikke alle strategier er hensigtsmæssige, hverken på kort eller lang sigt, så ses de som værende ’det bedste bud’.

Anerkendende betyder, at vi må vise interesse for at kende noget til det andet menneske, for at vi kan møde vedkommende og validere det netop der, hvor vedkommende er i sit liv. Anerkendelse af sig selv er fundamentet for, at vi kan indgå i anerkendende relationer til andre. At blive mødt med anerkendelse er forudsætningen for dannelsen af et sundt selvværd, interesse for andre mennesker og tillid til, at én selv og andre er betydningsfulde.

Pædagogik er relateret til praksis. Det er en pædagogisk metode, der kan anvendes i processen med at gøre en hensigt til handling.

Flere artikler om pædagogik:

SKAL VI DANSE – og sanse?

SKAL VI DANSE – og sanse?

Når vi hører musik med en tydelig regelmæssig puls, kan vi få lyst til at danse, slå takt eller nikke med hovedet.   Og når vi bevæger os til musik kan det regulere vores sindsstemninger og give os underholdning, afslapning, fornyet energi, stærk...

Psykoedukations-forløb

Psykoedukations-forløb

Psykoedukations-forløb, 1. del: På Botilbudet i Holsted er vi begyndt på et psykoedukations-forløb, hvor underviser er Brita-Marie J. Kappel fra Psykiatrien i Region Syddanmark. Et forløb, som skal styrke personalegruppens viden om traumer og PTSD, samt give brugbare...

Messen om Botilbud og STU

Messen om Botilbud og STU

Messen om Botilbud og STUBotilbudet Holsted deltog i messen"Ud i fremtiden" & messen arrangeret af"Ligeværd" i Kolding med fokus på STU   Som overskriften beskriver, så har vi haft nogle lærerige dage, hvor fokus specielt har været på vores STU-linje (særligt...