Hvordan musik påvirker vores liv


 

Musik er et fælles sprog til at forstå livet og mennesker på. Det er broen, der forbinder sindet. Selvom vi kan være fra forskellige nationaliteter, køn, alder eller sprog, kan vi dele vores tanker og følelser igennem musik.

En af vores beboere på Botilbudet i Holsted elsker musik.  Sidste år blev der opstartet et projekt om at skabe sin egen musik og dele det med sine venner og bekendte. Musikprojektet handler ikke blot om at skabe rytme, men i sidste ende om at genopfinde følelserne og livshistorierne om sig selv og andre ved hjælp af musikken.

Musik har grundlæggende en positiv effekt på vores krop og sind. For det første kan musik få vores beboer til at slappe af i sindet og forbedre søvnkvaliteten. For det andet kan det hjælpe med at lindre negative følelser, såsom angst, bekymring eller irritation, og for det tredje aktiverer musik ens hjerne og øger koncentrationen. Musik kan ligeledes hjælpe med at lindre stress.

Vores beboer har tidligere brugt musikken passivt, men har han lært at bruge den aktivt på sin egen måde. Han har udviklet selvtillid ved at dele sin hjemmelavede musik og musikvideoer. Han har også lært at udtrykke sine tanker og følelser igennem musikken, især i forbindelse med optagelse af videoerne.
Udover dette, har han været i stand til at tænke over de forskellige forhold han har til sine venner, familie og ikke mindst sig selv. Refleksion har været en vigtig del i hele processen.

Alt i alt har dette musikprojekt synliggjort vores beboers ressourcer og skjulte talenter, som ligeledes har været med til at understøtte selvtilliden. Musik er en stor del af vores liv og er yderst brugbar hvis vi formår at anvende det på den rigtige måde.

INTERVIEW OM LIV OG MUSIK

1. Hvordan oplevede du musik for første gang?
■ Mr.T : Da jeg var ung i Nigiria, lå det til miljøet at lytte til afrikansk musik og danse til dette dagligt.

2. Hvem er din ynglings sangere?
■ Mr.T : Eminem og hans sange, jeg kan godt lide at han skriver tekster og laver sange om livet og om familien.

3. Hvem inspirerede dig til at lave musik?
■ Mr.T : Min fætter har lavet musik med sine venner. Jeg modtog musik fra min familie. Da jeg modtog dette var jeg overrasket over at normale mennesker også kan opfinde sange.

4. Hvad er dit kunsternavn? Og hvorfor lige dette?
■ Mr.T : Min familie kalder mig for ”Mr T” fordi de elsker det og det gør jeg også.

5. Da jeg spurgte dig om at lave musik, hvad tænkte du?
■ Mr.T : Jeg var overrasket og vidste ikke om jeg kunne finde ud af det, men jeg ville give det et forsøg da jeg var interreseret i ideen.

6. Hvordan er din kreative proces?
■ Mr.T : Jeg har 5 processer. Først tænkte jeg hvad jeg ville tale om, som det andet kom jeg med forslag til hvad jeg havde tænkt over. Igennem musik kan vi tale om livsstil, menneske ret osv. Som det tredje skulle jeg vælge hvordan rytmen skulle være. Som det fjerde skulle jeg optage musikken for at kunne gennemgå den. Og det sidste var at optage musikvideoen.

7. Hvad har været det sværeste?
■ Mr.T : Det sværeste har været at skulle tænke over hvilket emne jeg skulle vælge.

8. Hvilket råd kan du give til en som ønsker at lave musik?
■ Mr.T : Man skal kunne føle det, og prøve at give det en chance. Alt i alt skal man nyde det og have det sjovt imens man gøre det.

9. Hvilken besked vil du give til dine fans?
■ Mr.T : Jeg håber mine fans kan lide og nyder min musik.

10. Hvad er din drøm med musik?
■ Mr.T : Jeg vil fortsætte med at producere musik, og jeg håber alle vil kunne lide mine sange. Jeg vil gerne have det sjovt.

Flere artikler om pædagogik:

Beboers donation af 75 tørklæder

Beboers donation af 75 tørklæder

Beboers donation af 75 tørklæder  En af beboerne på Botilbuddet Holsted er meget glad for at strikke, og har efterhånden samlet en samling på næsten 100 tørklæder. Vi talte om, hvor godt det ville være at donere dem til hjemløse, så de bedre kunne holde varmen om...

Vandmotion styrker sundhed og trivsel

Vandmotion styrker sundhed og trivsel

Vandmotion styrker sundhed og trivsel  Beboere på Botilbuddet Holsted går til vand gymnastik. Den største fordel ved vandmotion er, at det er lavrisiko og højeffektiv. Det kan især være den bedste træningsmetode for dem, der har svært ved at gå eller træne af...